WORLDTRAVELLERS.DK

Distance (km) : 40
Time on bike : 2h 35m
Brutto time: 10.00 - 17.00
Avg : 15.7 km/h
Max. speed (km/h): 49.8 (new feature)
Total (km) : 18.475

Farvel til Neil, Jennifer, Hougang, bredbaandsinternet og til en af verdens rigeste oekonomier til fordel for en af regionens fattigste.

Cyklen er virkelig livlig efter the tune-up og styringen er helt anderledes let efter at mekanikeren Steve fyldte headsettet med fedt. Det er Kogaens maade at logre med halen paa.

Neil fik i morges fat i dagens udgave af Today, en af Singapores mange engelsksprogede aviser.

Graenseformaliteterne gaar glat. En servicemand hjaelper med at sluse cyklen gennem de rette porte, mens jeg og oppakningen tjekker ud gennem Singapores X-ray-maskiner. Sejlturen til den indonesiske nabooe Batam tager kun 45 min. - det er en dejlig overfart, jeg foeler mig rolig inden i og nyder en alenestund. Dem har jeg ikke haft mange af i Singapore.

I Sekupang (IN) finder jeg det nationale faergeselskab, for at hoere, hvornaar faergen til Jakarta afgaar. Manden bag glasruden fortaeller: “Only one ferry every Wednesday” I dag er torsdag, saa det er en mislyd for mig. Pelnis hjemmeside er nede i oejeblikket, saa jeg har ikke kunnet tjekke tidsplanen, men jeg har selv @-surfet for mulighederne for at komme til Jakarta her fra Riau-oeerne, saa da herren fra Pelni ikke lader til at ville give flere oplysninger, foreslaar jeg selv Batams nabooe Bintan som en afrejsemulighed. Derfra gaar der en faerge om 4 dage. Stadig ikke god musik, men bedre. Hvad fanden skal jeg lave her i 4 dage…?

Singapore-dagenes praktiske goeremaal og hurlumhej har givet bonus i form af en behagelig indro ro og tomhed, jeg maerker saa snart jeg sidder i sadlen igen.

Jeg skal lige vaenne mig til denne langt mere in-your-face-facon, som indoneserne moeder mig paa. Fra Hotel Gloris, hvor jeg har slaaet mig ned, til mit spisested var der ca. 20 maend, der ville i snak med mig. En gut fulgte mig glad hele vejen til restauranten og lirede alverdens spoergsmaal af sig. “Hallo, mister, where you go?, where you from?, alone?”

Selv under min aftensmad begynder tjeneren at vaeve loes paa en samtale, der dog lynhurtigt transformerer sig til en monolog. “Nu skal du holde din kaeft, soede tjener!”, taenker jeg bare og nikker og nejer paa de passende tidspunkter. Mit kropssprog ville vaere soleklart for enhver vesterlaending…

Nagoya paa oeen Batam er et underligt sted. Mange Singapore-maend kommer her for at lege med billige, indonesiske piger. Der er masser af massage-parloerer og piger med unaturligt kort nederdele og hoeje haele i gaderne. Hvad fanden er det med alle disse sydoestasiatiske luderbyer?

I tro Nagoya-stil informeres jeg ved check-in paa Hotel Gloris:“We have good girls available for you…18, maybe 19 years“, sagde den venlige portier paa hotellet med den stoerste naturlighed. Hvad skulle mit formaal ellers vaere her paa oeen?

Jeg er i Indonesien! Land #20 i WT-regi. Uret er skruet en time tilbage her i det vestlige Indonesien, verdens stoerste oe-rige med officielt 17.508 oeer (uofficielt over 18.000 ved ebbe ) fordelt over 5.000 km langs Aekvator. Jeg er 1 grad nord for linien nu.

On this day..

• Day 1.204 - Manhattan By Night Dag 1.204 - Manhattan By Night (UK) - 2009
• Day 840 - The Bronze Munk Dag 840 - Bronzemunken - 2008
• Day 108 - At the foot of the volcano...Dag 108 - Ved foden af vulkanen... - 2006
• Dag 14 (108) - PicnicDay 14 (108) - Picnic - 2006

This entry was posted on Thursday, July 26th, 2007 at 8:59 am and is filed under Nicolai. You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed. You can leave a response, or trackback from your own site.