• english
  • dk
  • /


      - WT-highlights
      - Billedgalleri

      Nicolai Bangsgaard på Flickr Nicolai Bangsgaard på YouTube

      Lyt til WT Podcast på iTunes

      Share/Save/Bookmark

    Dag 480 – Zülle sprudler i bjergene

    Bogor -> Bandung via Puncak Pass
    Distance (km) : 122
    Time on bike : 7h 8m
    Brutto time: 08.00 – 18.00
    Avg : 16.2 km/h
    Total (km) : 18.720

    Spændingen omkring cykeldagen river i mig, da jeg vågner (med ørepropper i denne gang) 6.35 – det er umuligt at sove længere.

    Der er forår i bjergluften her og trods den tætte trafik er det nemt at fornemme den kæligere friskhed. Jeg forstår godt, hvorfor hollænderne var så vilde med at slå sig ned i Javas bjergegne – og endda forsøgte at gøre Bandung, dagens uventede endestation, til hovedstad før WWII.

    Det er en fin og hård cykeldag. Det går op-op-op de første 200 minutter mod Puncak-passet i 1450 m. Bogor ligger i 280 m. Der er vældig smukt til begge sider, bananpalmer, rismarker, rullende bjergsider med theplantager og vulkaner i det fjerne. Jeg er flyvende og Kogaen spinder.

    “Good, strong”. Et par mænd giver moralsk support fra vejkanten. På den sidste strækning mod passet tynder det endelig ud i bebyggelserne, og theplantagerne tager over. Jeg standses af en ældre herre med et ungdommeligt ansigt. Han er 62. Han insisterer på, at jeg tager med ham til hans hus, hvor jeg kan bo & spise gratis. Han nævner det 3 gange i vores lille samtale (et sært mix af engelsk, hollandsk og mange “sorry, no speak English“), og det ku’ være stort, for han lader til at være en rar mand, men han bor langt nede i dalen, hvor jeg kom fra. Zülle har ikke lært at vende om, når momentet først har fanget ham…

    3½ time tog det at nå op til Puncak-passet. 10,9 km/t i snit. Er skrupsulten. Verdens bedste nasi goreng (stegt ris med grønt og kylling) redder mig. Nedkørslen over de næste 40 km er vidunderlig. Det er dog ikke cykling for de trafiksarte. Trafikken er tæt, af og til svær at forudse, og selvom vejen generelt er god, er den pebret med det lejlighedsvise asfaltkrater, der gør det helt nødvendigt at holde blikket på vejen, særligt, når mit nye speedometer siger 40+. Begge hænder på styret, blikket i fokus på vejen foran, be confident, not stupid.

    Så længe jeg ikke bliver ramt er jeg tilfreds og kan vel ikke tillade mig at klage. Trafikken er bare tættere her “end normalt”, og den sikkerhedsafstand, som man ex. hjemme opererer med, er der simpelthen ikke plads til her. Et par sidespejle, der stak ud fra forbipasserende lastvogne var dog lige lovlig tæt på oksende Zülle. Så uddeles der fuckfingre. De kan have sådan en rar mentalhygiejnisk effekt, fuckfingrene.

    Jeg gribes af en stemning og buldrer løs i sadlen hele dagen. Havde ikke en gang overvejet at kunne nå til Bandung i dag, 120 mod øst, inkl. Puncak-passet og et mindre pas, som ingen havde fortalt mig om. 7½ times cykling og en af de hårdeste cykeldage. Er opkørt i ben og hoved, da jeg når Bandung (ca. 2,5 mio. indb.), finder Hotel Arambi 3, der for 27 DKK tilbyder et rent, lille værelse, uden fan og stikkontakt, med fælles bad og morgenmad. Deal!

    Er lykkelig, stolt over at være nået hertil fra Bogor på én dag.

    On this day..

    Share

    Leave a Reply