• english
  • dk
  • /


      - WT-highlights
      - Billedgalleri

      Nicolai Bangsgaard på Flickr Nicolai Bangsgaard på YouTube

      Lyt til WT Podcast på iTunes

      Share/Save/Bookmark

    Dag 488 – Verdensstjernestatus og blandede bolcher

    Kampung Bantarpari -> Pangandaran (hotel)
    Distance (km) : 64
    Time on bike : 4h 08m
    Brutto time: 08.00 – 17.00
    Avg : 15.4 km/h
    Max speed: 39.9 km/h
    Total (km) : 19.035

    Der er gået 4½ minut efter at Ujang kl. 06.30 har vækket mig fra den dybe søvn – underbevidstheden forsøger med ildhu at arrangere alle de sidste dages indtryk og oplevelser – til jeg sidder med det tunge fotoalbum i skødet og vises rundt i Ujangs familie og opvækst. De er meget kameraglade her på Java. Det holder jeg af. Jeg tager på opfordring opstillede billeder af Ujang og hans familie. Jeg tilbydes at blive, men jeg har fået rigelige mængder zoologisk exhibitionisme for nu og smutter videre mod Pangandaran mod øst.

    Girl's squad

    Girl's squad

    Semi-deserted beach on Java's south coast...

    Undervejs gør jeg stop ved The Green Canyon, hvor jeg sammen med et par pakketursrejsende hyrer en båd, der tager os op langs en grøn flod til et mindre vandfald og en halvåben grotte med drypstensklipper. En skøn tur.

    House on stilts. Central Java.

    Great colours at The Green Valley west of Pangandaran.

    Cave at The Green Valley

    Cave at The Green Valley

    The Green Valley. Central Java.

    The Green Valley. Central Java.

    The Green Valley. Central Java.

    I Pangandaran tjekker jeg 5-6 hoteller og falder for Pondok Tirta, et rigtig lækkert, moderniseret (efter den voldsomme tsunami i 2006, mere om den senere) hus, hvor jeg har fået en stor, lys lejlighed med altan og udsigt over Det Indiske Ocean, eget bad, lækker finish etc. til 75.000 Rp (45 DKK). Et fund for denne standard! Lykkelig Zülle.

    Coconuts.

    Hvis det lykkedes mig at tage her fra Indonesien uden nævneværdige problemer med et stærkt oppustet og forskruet ego pga. den ufattelige opmærksomhed og verdensstjernestatus, jeg overalt bliver mødt af, er jeg heldig. Er der nogen, der ved, hvordan det er gået Michael Learns To Rock på denne front? Det er en ren deificering, som Captain Cook må ha’ oplevet den, da han i slutningen af 1700-tallet udforskede nogle af Stillehavs-øerne. En gudsdyrkelse, der i sidste ende kostede ham livet. Sådan går det ikke mig.

    “Who are you, mister?”

    Det er et bragende godt spørgsmål, som den lille purk stiller mig, da jeg cruiser forbi ham og gennem landsbyen. Han er sikkert ikke klar over spørgsmålets eksistentielle dybder, der langt overgår det stupide (well, de ved jo ikke bedre her) “Where are you, mister?“, jeg ofte stilles. Jeg morer mig over indonesernes iver og manglende engelsk-kompetencer – en sær blanding!

    Blandede bolcher 1:
    Hvor tit ser man en 70-årig mand i gummistøvler køre rundt på en BMX-cykel?

    Blandede bolcher 2:
    Jeg er virkelig glad for mit Sony HC7-videokamera, skyder en masse og er spændt på, hvad optagelserne mon munder ud i…

    Blandede bolcher 3:
    Hullerne i mine underbukser er ved at være så store, at jeg ikke rigtigt ved, hvilket hul, jeg skal stikke benene igennem. En stor forvirring.

    Dagens Tone: The World at Large – Modest Mouse

    Strofer fra Bamboo Bar, Pangandaran:

    Damn, min bartender har lige fortalt mig, at det jordskælv, jeg oplevede i Cipatujah blev målt til 7,5 på Richter-skalaen i Indramayu på det nordlige Java. Epicenteret var 289 km under jordoverfladen. Ingen alvorligt tilskadekomne efter sigende. Det var sgu ikke småting. Jeg er stadig chokeret.

    Døvstumme Sarah lægger an på mig. Hun lærer mig først døvealfabetet og går så i gang med at stille spørgsmål og (uvant hurtigt herefter) erklære mig sin kærlighed. Indonesisk på døvesprog – en delikat udfordring for mig. Cake & Cure on the stereo.

    On this day..

    Share

    Leave a Reply