• english
  • dk
  • /


      - WT-highlights
      - Billedgalleri

      Nicolai Bangsgaard på Flickr Nicolai Bangsgaard på YouTube

      Lyt til WT Podcast på iTunes

      Share/Save/Bookmark

    Dag 527 – Sumba & Det Mesterlige Puslespil

    Sape (Sumbawa Island) -> Waikelo (ferry) -> Waingapu (bike and bus)
    Distance by bike (km) : 17
    Distance by bus (km) : 163
    Total (km) : 20.855

    Jeg falder hen i kornsækkene mellem to minianfald af benkramper, da jeg pga. den trange plads og for at være lidt hævet over alle gulvrotterne må kile stængerne fast mellem sækkene og nabolastbilen. En lillefingerstor karkelak sidder pludselig på min hovedpudekornsæk og er så tæt på mig, at øjnene ikke kan fokusere rent på den. Det var da satans! Fik naturligt nok kun en sporadisk søvn resten af turen til Sumba.

    There were people fucking everywhere!

    I havnen i Waikelo er der kæmpekaos og et mylder af folk, der vil af færgen og portere, der vil ombord for at finde hyre. Sumba er anderledes end hvad jeg hidtil har set. Husene er skøre med et kvadratisk tag – snart af strÃ¥, snart af den nye dille her, bliktaget – der først hælder langsomt opad for ind mod midten at stige kraftigt til vejrs. Lidt som et kantet kræmmerhus. FormÃ¥let kender jeg ikke.

    Følelsen af verdens ende er tydelig, og sjældent har jeg følt mig så langt væk (væk fra hvad?). Bortset fra færgelejemylderet er det en rigtig fin morgen. Er sulten, træt og i vildrede over den videre plan om at komme til Timor. Cykler 7 km til Waitabula (i mit civile tøj) og ser, at der er hele 170 km til Waingapu i det østlige Sumba, hvor Bali-færgen til Timor muligvis lægger til inden for de næste timer. Dén distance vil i det kuperede terræn tage mig 2 dage, hvilket vil efterlade mig på Sumba indtil den samme Bali-færge om 2 uger kommer forbi igen. Det gider jeg ikke. Mit visum udløber på søndag, så rent tidsmæssigt har jeg ikke råd til at misse den. Hvis jeg skal bevare håbet om at nå færgen i Waingapu skal jeg hurtigst muligt afsted, så jeg takker ja, da en minibus på vej til netop Waingapu stopper op for at høre, hvor jeg skal hen.

    Arrival Sumbaaaaa!

    Det er ikke noget joyride dog. Chaufføren har helt tydeligt drukket en kande kaffe i overkanten eller tygget for mange betelnødder her til morgen, hvilket den friske kørsel demonstrerer. Fra bussens tunge subwoofere lyder utÃ¥lelige danseudgaver af alle de sukkersøde 80’er og 90’er “hits” som Glenn Madeiros’ Nothing’s Gonna Change My Love For You, Carey’s I Can’t Liiiiiiiiive…. & alle Dion’s fæle sange. Det er et trecifret decibelhelvede. Alt forekommer mig lidt uvirkeligt: jeg er pÃ¥ Sumba, uden søvn, uden mad i sækken og med en plan i ærmet, som jeg ikke aner om holder. Er nervøs for Kogaen, der lider pÃ¥ taget.

    Traditional houses on Sumba, Eastern Nusa Tenggara, Indonesia.

    Jeg hÃ¥ber sÃ¥ inderligt, at jeg kan nÃ¥ den færge til Kupang via Flores i aften eller i morgen tidlig, eller hvornÃ¥r den har tænkt sig at dukke op. Hele min krop er kun fokuseret pÃ¥ at nÃ¥ Waingapu. Jeg er ikke helt ude pÃ¥ fadervor-overdrevet endnu, men jeg har foldet hænderne pÃ¥ skødet bagest i bussen… 🙂

    Der er skovbrande mange steder, de spøjse huse fortsætter, der er racerkørsel med betelnødchaufføren. Jeg får købt mig 4 hårdkogte æg gennem busruden, da vi gør et ultrakort holdt i en lille landsby midt på Sumba. Sådanne 4 æg glider kun med besvær ned gennem svælget, selvom de lander i en helt tom mave.

    5 timer senere er jeg i Waingapu og cykler med det samme til Pelni-kontoret (det nationale færgeselskab). Jeg jubler højt, ja, det er vel nærmest et brøl, da en dame fortæller mig, at Awu-færgen sejler i aften kl. 22! Det er fantastisk at stå med billetten i hånden og fornemme at klaveret kun spiller på de lyse tangenter! Det er et mesterligt puslespil, jeg har fået til at gå op.

    I en glædesrus labber jeg tre store krus mango-shake i mig. Min egen hyldest. Cykler så til færgelejet og lægger mig på min oppustelige madras et anonymt sted under et træ, og fader ud med det samme. Under aftensmaden snakker jeg med et par fyre, jeg også kort snakkede med ved billetlugen tidligere i dag. Pludselig fortæller den ene fyr, at han netop har modtaget en sms fra sin kæreste i Kupang, der fortæller at Awu-færgen er forsinket indtil kl. 06 i morgen tidlig. Hun havde kontaktet Pelni og fået den slette besked.

    Det er en bet for os alle. Men da det er en bet, jeg ikke kan rokke ved, gentager jeg successen med madrassen under træet og lægger mig til at læse/sove igen i mÃ¥nemørket. Kl. 00 vækkes jeg af én af gutterne, der peger mod havnen, hvor Awu – den skide færge, som jeg har haft i tankerne siden Bali – er pÃ¥ vej ind, gigantisk og mægtig. Skønt. Det er igen et helvedes menneskemylder. Tusindvis af folk er stimlet sammen pÃ¥ den trange kajplads og alle vil ombord først. Jeg udvælger mig en troværdigt udseende mand med et maskingevær under armen til at eskortere mig og bære min ene cykeltaske ombord, mens jeg selv med møje fÃ¥r bÃ¥ret resten af “mit hjem” op ad landgangstrappen. Et hjem der inkl. cyklen og al bagage vejer omtrent 50 kg for tiden.

    Jeg magter ikke at skulle være centrum for opmærksomhedens kugle ogsÃ¥ her pÃ¥ færgen, sÃ¥ jeg køber mig et stykke frihed i form af kahyt #5001. Besætningen smiler venligt – korruptionens smil, om man vil – da vi finder frem til en pris pÃ¥ ca. 70 DKK for kahytten. Det er fint med mig, og sjældent har jeg bekymret mig sÃ¥ lidt for finanserne. Jeg hungrer bare efter lidt fred og søvn…

    Antal timer på Sumba: 18

    On this day..

    Share

    2 Responses to “Dag 527 – Sumba & Det Mesterlige Puslespil”

    1. Lisa Says:

      Hi Nicolai,

      In the U.S. we have an expression “I’m going to hit the sack” which means go to bed. Guess we borrowed that too!

      Glad to hear you made it to Oz, mate. You’re gonna love it and the Aussies are keen to have a good time. Their beer’s not too bad either ;-)!

      G’day!

      Lisa

    2. Fjumse Says:

      Hi Lisa…

      US (or was it Aussie?) expressions that include “sacks” and that I know of was – until now – “cleaning the sacks” but I guess that’s a totally different story, right?

      I’m loving it already here, 40 kms SE of Darwin where I’m staying with a man, Kingsley who’s also very keen on cycling, in his house in the suburbia of Darwin. Wallabies and cockatoos in the backyard. It’s like a bloody wild life park! Loving it!

      Nicolai

    Leave a Reply

    It sounds like SK2 has recently been updated on this blog. But not fully configured. You MUST visit Spam Karma's admin page at least once before letting it filter your comments (chaos may ensue otherwise).