Sardinia – day 1

Alghero Fertilia lufthavn -> Grantræsspot nær Valledoria.
Distance: 170 km

Efter en af de vejrmæssigt sygeste juli måneder nogensinde, havde jeg lidt svært ved at forene mig med det faktum, at jeg udover den forgangne uge 34 – takket være næsten 50 foredrag her til efteråret – ikke før begyndelsen af december har en hel sammenhængende uge med mulighed for at lave en lille afstikker derned, hvor solen faktisk holder af mennesket og tør at stå ved sin eksistens.

Så da jeg så, at Ryanair havde nogle meget gunstige flybilletter sydpå, blev jeg lokket ud over al rimelighed. Valget faldt på Sardinien, som jeg i mange år har haft et kærligt øje til. 490,- fra Billund til Alghero på Sardinien t/r havde jeg slet ikke råd til ikke at slå til på.

The brand new Fiat Punto 1.3L diesel baby is mine for the week! Alghero Int'l Airport, August 15th 2011.

(hold musepilen henover de enkelte billeder for at få en billedtekst pop-up (på engelsk) frem)

Jeg har prøvet konceptet med billeje & camping ved Middelhavet flere gange før og også i dag føles det helt vidunderligt at have (motoriseret, bevares) sit eget køretøj. Følelsen af rask frihed er øjeblikkelig og stærk.

Seaview from near the Grotta di Nettuno...

Jeg har allieret mig med et Michelin-kort over Sardinien, som bliver min guide og inspiration hele ugen. Jeg er sulten efter at opleve mest muligt af øen, og vejrhanen i mig siger, at der er ræson i at starte turen med uret, fra Alghero, som ligger i det nordvestlige hjørne af Sardinien.

Første stop er Neptun-grotten, og besøget her er blot en indikation af, hvad jeg har i vente af små eventyr…

The cool stairway down to the Grotta di Nettuno...

Grotta di Nettuno - weird place.

Beach on Capo Caccia - just one of hundreds of world class beaches on Sardinia...

Det føles både mærkeligt og helt rigtigt at cruise rundt i 33 graders varme ved Middelhavet kun 4-5 timer efter jeg tog fra et morgengråt Billund-landskab.

Spiaggia delle Saline near Stintino...

Stintino town

Al rejselitteraturen fraråder at tage til Sardinien i august måned, da det italienske folk holder sommerferie i denne måned og valfarter fra il continente til Sardinien (og Sicilien) for at ligge vandret på de mange strande. Det råd viser sig allerede her på førstedagen at være både fornuftigt og relevant.

Crowded Pelosa Beach

Der er virkeligt mange mennesker her, men Pelosa-stranden har også ry for at være én af Middelhavets smukkeste, og savlet i min mundvig ved synet af de fine turkise nuancer ud for stranden indikerer, at der er hold i det ry.

Wonderful Pelosa Beach...

Ord bliver ligesom overflødige her…

Spiaggia della Pelosa and Isola Piana (with tower) and Isola Asinara in the background. A true dreamscape to me.

The lizard

Pelosa Beach near Stintino...

Local "leisure fishermen" near Capo del Falcone

The rocky coastline at Capo del Falcone, northwestern Sardinia...

Souvenir shop in Castelsardo at sunset...

Ryanair tog næsten lige så meget som selve flybilletten for at få tjekket et styk bagage ind på flyet. Det kunne min indre rotte ikke lige overskue, så jeg valgte i stedet at holde min samlede bagagevægt under de tilladte 10 kg, som man må tage med som carry-on-håndbagage.

Sunset in Castelsardo, Sardinia...

Denne bagagebegrænsning betød bl.a., at jeg ikke kunne få plads til hverken sovepose, liggeunderlag, kogegrej, pløkker (som i luftfartsverdenen – efter 9/11 2001 – udgør en trussel mod sikkerheden) og meget andet bekvemmelighedsudstyr, som ellers var en fast del af mit jordiske gods på cykelrejsen jorden rundt.

The Man & The Sunset. Castelsardo.

Jeg følte mig derfor en smule amputeret i campingmæssig forstand, da jeg efter nogle vidunderlige skumringstimer i middelalderbyen Castelsardo på øens nordkyst, kørte ud af byen for at finde et sted at slå lejr. Selvom jeg er i bil (og ikke på cykel), så fornægter spændingen ved at skulle finde et sted at slå sig ned for natten sig ikke. At lede efter små ubefærdede sideveje (hvor chancen for at finde et teltspot generelt er højere) er imidlertid lidt mere kompliceret når man kører 50 km/t og har utålmodige trafikanter bag sig.

Fairytale-like Castelsardo at night...

Lidt uden for byen Valledoria finder jeg i tredje hug et fint lille sted til mig, teltet og Fiat’en. Duften af Middelhavets fyrretræsnåle har jeg savnet, og den fylder mig – sammen med glæden over at være på soloeventyr igen – da jeg snart fader ud i min liggeunderlagstomme nylonkabine…