• english
  • dk
  • /


      - WT-highlights
      - Billedgalleri

      Nicolai Bangsgaard på Flickr Nicolai Bangsgaard på YouTube

      Lyt til WT Podcast på iTunes

      Share/Save/Bookmark

    Tahiti, Fransk Polynesien – Juli 2008

    At se min cykel stå uskadt op ad bagagebåndet i ankomsthallen i Tahitis internationale lufthavn, er en lettelse for mig. På højde med dét at hente sin dreng efter den første dag i børnehaven, forestiller jeg mig.

    Det er blevet tid til at bladre et par sider i verdensatlasset, for efter 4½ times vingeflugt og 4.000 km Stillehav ombord på Boeing-flyet fra Auckland, New Zealand har jeg nu krydset den internationale datolinie og er kommet til Tahiti i Fransk Polynesien (ja, tænk Kløvedal & Nordkaperen).

    Det er en underlig ting, det med at krydse tidszoner. Gennem de sidste mere end to år har jeg i takt med at jeg cyklede østover jævnligt ofret en time her og der for at synkronisere mig med det lokale klokkeslæt. Og pludseligt skrues uret 24 timer tilbage og jeg får lov til at opleve lørdag den 05. juli 2008 to gange! Det er ikke hver dag, man får en forlænget weekend foræret!

    Fransk Polynesien er land #25 på cykelekspeditionen jorden rundt. Temperaturen er velkomment blevet tredoblet i forhold til Aucklands 10 vintergrader, folk siger Bonjour og Ça va? og kører i den rigtige (højre) side af vejen, som dog virker forkert for mig efter de sidste 10 måneder i den gale (venstre) side.

    Jeg er ved at bevæge mig ud af de første dages tropiske koma (det er mere behageligt end det lyder) og labber som en svamp nye, tahitianske indtryk i mig. Her er som ventet både smukt, forførende eksotisk og rasende dyrt. 15 min. internet er set til 30 DKK, 2 liter regnbuefarvet is til 90 DKK og jeg var ved at falde af sadlen i går, da jeg ved en vejsidebod så et net appelsiner (fra Tahiti!) til 150 DKK!

    Så jeg er blevet endnu mere anorektisk med mine penge og (over)lever af vand, syltetøjsmadder og bananer. Hvor ville jeg lide, hvis ikke franskmændene havde introduceret le baguette, der heldigvis fås billigt og friskbagt overalt. Men jeg er kulinarisk villig til at gå på kompromis, for det er føde for mine paradisdrømmes sult at være her på Tahiti, Frankrigs absolut mest sexede accessory…

    Bon appétit!

    Share