Idéen
Mere end 900 dage og 35.000 km på cykel gennem 27 lande! Wow, du må vide en masse om verden!
Jeg hører ofte den slags kommentarer fra folk, jeg tilfældigt møder på min vej, og som jeg fra vejgrøften giver en kort gennemgang af min cykelrejse jorden rundt.
Og, ja, det tror jeg, jeg gør. Men det drejer sig ikke om verden, og det drejer sig ikke om cyklen (Armstrong har ret!) og hvor mange kilometer, jeg cykler om dagen (selvom det tal af og til er kringlet forbundet til en følelse af velvære og bedrift for mig).
Det drejer sig om mig, om mit møde med verden, om en nomadisk cykelantropolog på en 4-årig odyssé gennem nogle af verdens kulturelle, geografiske og sociale scenerier. Cyklen er (bare) min måde at opleve verden på.
Det drejer sig om den nærmest latterlige glæde og mavetilfredse frihedsfølelse, jeg oplever ved at cykle gennem smukke landskaber og ved at møde nye mennesker. Det drejer sig om hver dag at tage ét skridt mod den store drøm (at cykle jorden rundt) og samtidigt fornemme, at dagen, at nuet rummer kimen til mine drømmenes vækster.
Det drejer sig om udfordringerne ved at cykle gennem barske og cykelfjendske terræner, og om besværlighederne (og glæderne!) ved at gøre det hele solo. Om at være væk fra alt det familiære og min hverdag i Danmark. Om at lære at finde tryghed i det ukendte, og om at leve komfortabelt uden for den vante comfort zone.
Det drejer sig om at leve billigt og føle sig rig. Om at leve semi-asketisk og nyde øjeblikke af luksus (varmt bad, medvind, blød madras, synet af sommerkjoler, humlens fjollede mirakler). Det drejer sig om prægtigheden og den indbyggede godhed i mennesket.
Om konfrontationen med verdens rigdom & fattigdom og med verdens (ofte mentalt indlejrede) usikkerheder. Det drejer sig om at tro (på hvad som helst, men vigtigst af alt sig selv) og om ikke at frygte (for virkeligheden er sjældent så slem, som folk går og tror).
Det drejer sig om åbenhed, om appetit (på livet og andet), om at lytte til naboen og følge sine instinkter og anvisningerne på den mentale radar. Og i det lys kan det jo være så forsvindende ligegyldigt, om jeg nu fik cyklet 100 eller 140 km i går…
