• english
  • dk
  • /


      - WT-highlights
      - Billedgalleri

      Nicolai Bangsgaard på Flickr Nicolai Bangsgaard på YouTube

      Lyt til WT Podcast på iTunes

      Share/Save/Bookmark

    Dag 865 – Mountain Madness

    Los Andes -> Portillo

    Distance (km) : 61
    Time on bike : 6h 32m
    Brutto time: 09.40 – 17.15
    Avg : 9.3 (!) km/h
    Max.speed: 53.7
    Total (km) : 33.051
    Altitude (end of day): 2.850 m

    Los Andes horse cart - Chile.

    Ruta Nacional 60 towards the Argentinean border...

    OMG!

    Ruta Nacional 60 towards the Argentinean border...

    Rio Blanco, Chile

    OK - got the message!

    Army vehicles, near Rio Blanco, Chile.

    Above the snowline towards Portillo, Chile.

    Det var muligvis den hårdeste cykeldag i WT-historien overhovedet. 6½ time op ad bakke. Og ikke bare en hvilken som helst bakke. Vi taler Andes-giganten.

    Ridiculously steep! Los Caracoles, just south of Portillo, Chile.

    Ved Los Caracoles starter pinslerne for alvor. Jeg har været i sadlen i ca. 5 timer og er allerede mere end klar til fyraften, da jeg når de 29 hårnålesving, der har en vis plads og respekt blandt langturscyklister. Det ser fandme skræmmende ud nede fra. Men jeg kender kun én vej nu. Jeg er langt over snegrænsen nu.

    Temperaturen falder fra Los Andes’ 10 C plus til Portillos 5 C minus i takt med at jeg bevæger mig fra 890m til 2.850m.

    Ridiculously steep! Los Caracoles, just south of Portillo, Chile.

    Halvvejs oppe af de onde zig-zags fÃ¥r jeg krampe i begge ben (hofte, lÃ¥r og læg – the rocks!). Tankerne flyver gennem hovedet pÃ¥ mig, og jeg er ikke sikker pÃ¥, at jeg magter de unfair stigninger. Solen er gÃ¥et ned bag bjergene og kulden bider. Fingre, tæer og snude fryser.

    Jeg slider mig opad, sving for sving…Curva 4, curva 9, curva 13, curva 17, curva 22, fuck de kurver! Displayet pÃ¥ cykelcomputeren er deprimerende og læser kun 4½-5 km/t. Tarveligt. Er presset til det yderste. Hjertet ræser. MÃ¥ holde pause hvert 10. minut for at fÃ¥ vejret. Først 4 km før Portillo tror jeg for alvor pÃ¥ det. At jeg kan. Der er frost i vandflasken og mine gear begynder at drille pga. frosten.

    Ridiculously steep! Los Caracoles, just south of Portillo, Chile.

    Benkramperne (og i mindre grad gearproblemerne) umuliggør cylingen, så jeg trækker de sidste 2 km op mod Portillo. Tough, tough. Zülle smiler ikke nu. En mand fra vejdirektoratet standser mig i sin pick-up, står ud af bilen, slår bagsmækken ned og fortæller, at passet (tunnelen til Argentina) lukker inden længe og at jeg hellere bør komme med ham. Fristelsen er enorm, for jeg er fuldstændig udmattet (en underdrivelse her). En stemme i mig forklarer dog manden, at jeg ikke har planer om at krydse grænsen i dag, men vil overnatte i Portillo. Jeg ved ikke, hvem stemmen tilhørte, den føltes ikke bekendt, men manden ryster bare lidt på hovedet og kører igen. Tilbage til hårnålene.

    Curva 29!!! Endelig, endelig, endelig…

    I Portillo ligger en militærlejr, jeg ikke kendte til. Jeg er glad for at se et par soldater og forhører mig, om de kender til et sted, hvor jeg kan overnatte. Jeg fortæller, at jeg har et telt og ikke har brug for megen plads, men at overnatte i teltet er praktisk ingen mulighed. Temperaturen styrtdykker og siger -5C nu.

    -5 degrees Celsius at 2.850m. Portillo, Chile

    Exhausted like never before after climbing Los Caracoles...

    Jeg bliver bedt om at vente og snart dukker løjtnant Lopez og kaptajn Hinojosa op. Jeg fortæller dem om min situation og møder bare smil og åbne arme. De skal nok hjælpe mig.

    My room at the Chilean Army Camp, Portillo.

    Snart er jeg installeret i mit eget rum i en militærbarak. Jeg får et tiltrængt brusebad (frosttæerne finder varmen igen), og bliver inviteret på dinner i spisesalen sammen med Lopez & Hinojosa og de ca. 100 soldater, der holder til her i militærlejren, der kun benyttes om vinteren, til alpin militærtræning.

    Det er en syret, hyggelig aften sammen med militærgutterne. Havde virkelig ikke set denne udvikling komme og pludselig tager livet sig meget mere barmhjertigt ud. Det er de venligste mennesker, og jeg bliver budt på Kunstmann-øl (Chile) i den lille bar efter dinneren. Lykken sidder uden på tøjet i aften.

    On this day..

    Share

    2 Responses to “Dag 865 – Mountain Madness”

    1. Lisa C Says:

      Hi Nicolai,

      Looks like they need a gondola! I’ll add that to my business plan….

      I love snow. It’s so beautiful to look at–from my fireside Lazy Boy with a hot toddie in hand. 😉

      But you made it–way to go!

      Lisa

    2. Brian Perich Says:

      Amazing Nic, I absolutely love the snow and cold temperatures, you went through it all…still amazed. Respect!

    Leave a Reply

    It sounds like SK2 has recently been updated on this blog. But not fully configured. You MUST visit Spam Karma's admin page at least once before letting it filter your comments (chaos may ensue otherwise).