• english
  • dk
  • /


      - WT Highlights
      - Photo Gallery

      Nicolai Bangsgaard on Flickr Nicolai Bangsgaard on YouTube

      Listen to WT Podcast on iTunes

      Need WT translated?

      Share/Save/Bookmark

    Day 1.247 – A Quaint Set of Teeth (DK)

    Adobiase -> Kumasi
    Distance (km) : 98
    Time on bike : 5h 55m
    Brutto time: 08.30 – 16.15
    Avg : 16.5 km/h
    Max.speed: 49.6
    Total (km) : 53.129
    Altitude: 250 m
    Difficulty: 3½ of 5

    Det er overskyet det meste af dagen, så jeg springer solcremen over i dag, ikke kun af dovenskab, men også fordi solcremen sammen med permasveden på mine arme tiltrækker en fandens masse skidt og støv og insekter.

    Resultat: komplet rose og ømme skuldre og en markant Tour de France-tan ved ankomst Kumasi. Så må jeg sgu lære det!

    Welcome to the Jungle!

    Landskabet er meget grønt og raskt så langt øjet rækker. Terrænnet er mere kuperet end ventet, med utallige, kortere bakkedrag, der dræner.

    Village kids at work...

    Når jeg kører gennem landsbyerne bliver jeg øjeblikkeligt giraffen alle skal se. Jeg bryder mig ikke om denne girafrolle, så jeg foretrækker ofte at spise min frokost ude midt i ingenting, siddende i vejkanten og labbe mine havregryn i mig i fred. Opmærksomheden og girafrollen sender mig i flygtninge-mode store dele af dagen.

    Believe in Ghana, yes!

    Jeg har et par fine vejsidemøder i dag:

    Ved et landsbystop syd for Kumasi spørger en kulsort mand – med et tandsæt, der ville ha’ været et stort kuriosum for Tandlægehøjskolen i Aarhus – mig, hvor jeg er pÃ¥ vej hen.

    Kumasi, svarer jeg.

    Manden får et drømmeagtigt blik i øjnene og spørger om jeg kan det.

    Oh, yes I can, svarer jeg ham.

    Der er kun 63 km til Kumasi og jeg vurderer hurtigt, at dette ikke er tiden til at droppe den store WT53K-bombe, hvilket antageligt ville få resten af de helt håbløst indkastede tandpløkker til at falde ud.

    Victoria and her son Nicholas...

    Senere pÃ¥ dagen bliver jeg – siddende i vejkanten med mine ristede bananer og peanuts – snakket op af Victoria, en pige med sin søn Nicholas bundet fast pÃ¥ ryggen. Jeg fÃ¥r mig en længere snak med Victoria, og i den halve time mødes to vidt forskellige verdener.

    Victoria's grandmother...

    Victoria tilhører asante-folket, som jeg første gang stødte pÃ¥ i 1998 under antropologi-unistudierne pÃ¥ Moesgaard ved Aarhus, og det er i mit stille sind en stor oplevelse, 11 Ã¥r senere, at møde the real deal. Victoria er (som hendes charmerende bedstemor, der senere støder til) sød – og frygtelig giftelysten – og lægger ikke skjul pÃ¥, at hun mangler en mand til sig og Nicholas efter at barnets fader døde for nylig i en trafikulykke.

    Roadside smile!

    Approaching Kumasi...

    Kumasi er Ghanas andenstørste by med godt en million indbyggere. Byen rummer bl.a. Kejetia Market, som er Vestafrikas største. Og det er dér, lige midt i det gigantiske menneskemylder omkring Kejetia at jeg uønsket havner efter at have haft en del problemer med at synkronisere vejnavnene på mit bykort med Kumasis virkelighed.

    Farm fire...

    Det er kaos, et ufatteligt virvar af handlende ghanesere og et lydinferno højere end Sepultura nogensinde har frembragt. Jeg vil bare væk derfra, men ingen af de folk, jeg spørger, lader til at kende de bynavne, der er angivet på mit kort.

    Jeg finder endeligt et sammenfald med virkeligheden og snuser mig så hurtigt frem til Guestline Lodge, hvor et beskedent, rent kammer på anden og øverste sal, med papirtynde skillevægge koster 9 cedis (31.50 DKK). Solgt!

    Buy this day – and become part of the WT Hall of Fame 🙂

    On this day..

    Share

    Leave a Reply

    It sounds like SK2 has recently been updated on this blog. But not fully configured. You MUST visit Spam Karma's admin page at least once before letting it filter your comments (chaos may ensue otherwise).