• english
  • dk
  • /


      - WT-highlights
      - Billedgalleri

      Nicolai Bangsgaard på Flickr Nicolai Bangsgaard på YouTube

      Lyt til WT Podcast på iTunes

      Share/Save/Bookmark

    Dag 487 – Jordskælv og bryllupsdans pÃ¥ Java

    Cipatujah -> Kampung Bantarpari (private family)
    Distance (km) : 35
    Time on bike : 2h 40m
    Brutto time: 09.00 – 13.00
    Avg : 13.0 km/h
    Max speed: 27.3 km/h
    Total (km) : 18.971

    Jeg har ved midnatstid sovet tungt et par timer efter en lang dag i sadlen, da jeg pludselig vaekkes af et voldsomt spektakel af raaben udenfor og massive rystelser i og omkring mig. Jeg flyver ud af min lagenpose i ren refleks, er panisk og fatter ikke, hvad der foregaar. Min cykel staar og slaar kraftigt ind mod vaeggen og glassene paa natbordet klirrer hoejt. “Hvad fanden sker der?” raaber jeg febrilsk, som om nogen her paa disse indonesiske kanter vil forstaa mig.

    Drevet af instinkt snarere end af rationalitet forsoeger jeg at finde slaaen for doeren og komme ud, vaek fra vanviddet. Det foeles som en ond droem, jeg ikke kan slippe ud af, men jeg ved, det er alt for virkeligt, da jeg er ved et falde paa mine stadig nattedrukne ben pga. rystelserne. Lyset kommer og gaar i loftspaeren, og mit vaerelse er som et gyngende, infernalsk disko badet i strobe-lys – en helvedes fest, jeg ikke gider. Det hele er overstaaet paa ca. 1 minut, erfarer jeg senere i nyhedsavisen. Min egen tidsfornemmelse er – lige som elektriciteten – sat ud af drift. Ude paa gaardspladsen er folk stimlet sammen, nogle venter angst i deres parkerede biler, og stemningen er afventende, tumultisk. Relativ orden overtager kaos, og da rystelserne ikke kommer igen, laegger jeg mig i mangel paa bedre alternativer i seng igen. Men adrenalinen ruller i mig, og lader mig ikke falde til ro, for jeg er stadig chokeret over jordskaelvets fantastiske kraefter.

    Jordskaelv paa den indonesiske oe Java er ikke noget nyt faenomen. Et undersoeisk skaelv igangsatte her sidste aar en tragisk tsunami, der kostede 550 liv og gjorde over 50.000 mennesker hjemloese. Blot en detalje i den hurtigtrullende, internationale nyhedsstroem. Morgendagens lokalavis fortaeller mig, at skaelvet, der blev maalt til 7,5 (chok!) paa Richterskalaen, fandt sted 289 kilometer under Javas landmasse og derfor ikke skabte nogen tsunami og heller ikke kraevede nogle ofre. For mig var jordskaelvet den mest besynderlige, chokerende naerkontakt med naturens kraefter, jeg har oplevet. En sand killer hand fra Skaberens Pokerhaand.

    Jeg vil finde ud af mere om nattens jordskælv i den lokale avis, men jeg er så langt ude på landet, at kun krager (ikke aviser) vender her.

    Det er ikke temperaturen (30 C), men om det er Eddie Vedders stemme eller fornemmelsen af livets store privilegium over at være her, der gav mig langstrakte kuldegysninger i formiddags – det ved jeg ikke.

    I Sindangkerta gør jeg stop for at finde en havskildpaddefarm. Med det samme er ca. 200 (!!!) uniformerede skolebørn stimlet sammen omkring mig i et vanvittigt scenarie. Et fandens cirkus! Jeg går i offensiven med videokameraet og fotografier en masse. Føler mig overbevist om, at nogle af disse børn aldrig har været så tæt på et hvidt menneske før. Jeg bryder løs fra flokken og lader et par drenge på én bmx-cykel vise mig vejen til et lille hus en kilometer væk, hvor jeg finder, hvad jeg søger. Skildpadder.

    Vejen i dag gÃ¥r langs Det Indiske Ocean, det er smukt, langligt og højtrangerende pÃ¥ WTs yndede ruter. Stranden er sort som de fleste af Javas sydvendte strande pga. de vulkanske – ikke koral – materialer. Bølgerne er 2-3 m høje og indgyder respekt, særligt med tanker pÃ¥, hvilken kraft de kan mobilisere under tsunami-angreb. Jeg nyder hver eneste km, selvom vejens overflade er ujævn og holder farten i sightseeing-tempo (12-15 km/t til evt. interesserede).

    Over middag er en masse mennesker samlet omkring en fest af en art. Jeg stopper op og alles opmærksomhed rettes straks mod mig. En mand griber fat i mig og inviterer mig ind til en bid mad og dans. Jeg takker taknemmeligt for førstnævnte! Ca. 150 mennesker stirrer mÃ¥bende pÃ¥ mig, da jeg i stramme lycra-bukser og med verdens største garn træder ind i forsamlingen. Det viser sig at være en sundanesisk bryllupsfest, jeg er havnet i. Maden er dejlig, nuet overvældende. Ujang, min nye ven, lokker mig snart op pÃ¥ scenen, hvor et husorkester og et par dansepiger fører sig frem. Jeg har pÃ¥ igen mÃ¥de lyst til at danse, men jeg fornemmer, at det betyder meget for Ujang, og da alle øjne alligevel er rettede mod mig, overgiver jeg mig. Speakeren præsenterer mig i mikrofonen og spørger pÃ¥ spæd engelsk, om jeg ka’ li’ at danse. “Not really”, runger det det ud over festen og alle griner uden at forstÃ¥ noget, for dette skal nok blive underholdende. Sjældent har jeg følt mig sÃ¥ kejtet og akavet til mode. Gid jeg havde en flaske Sambuca i lommen og knapt sÃ¥ meget lycra om bollerne. Som ventet er det en af de helt, helt lange sange med et omkvæd, der gentages i en uendelighed (or so it seems). Det er et vanvittigt skue. Is this for real?

    Da orkestret slutter har jeg igen ca. 20 mand rundt om mig. Alle vil ha’ en del af kagen! Flere spørger i munden pÃ¥ hinanden og Ujang agerer so-so tolk. Ujang inviterer mig til at overnatte hos sig og familien. Dette er en chance, som jeg – med Peter Sommer – mener man skal ta’. Vi ta’r hjem i hans hus, hvor jeg fÃ¥r et bad og snart er vi pÃ¥ vej pÃ¥ Ujangs Honda. Det er dét med giraffen igen. Ujang har en masse venner og veninder i omegn, og jeg skal hilse pÃ¥ dem alle. Jeg føler mig som familiens fine service (porcelæns- og ikke massage-udgaven), der vises frem til alle gæsterne. En masse koffein senere kører jeg med (Ujang bagpÃ¥) tilbage til bryllupsstedet, hvor hovedsageligt mænd med kalotter er samlet til en islam-lektion. Muezzinerne brager løs. Masser af hÃ¥ndtryk igen. Det bliver rigtig hurtigt rigtig kedeligt. Ca. hver fjerde mand falder i søvn i løbet af de 2½ time, jeg overværer dødbidershowet, jeg intet forstÃ¥r af endsige føler mig Ã¥ndeligt forbundet til.

    What a ride!!!

    On this day..

    Share

    Leave a Reply

    It sounds like SK2 has recently been updated on this blog. But not fully configured. You MUST visit Spam Karma's admin page at least once before letting it filter your comments (chaos may ensue otherwise).