• english
  • dk
  • /


      - WT-highlights
      - Billedgalleri

      Nicolai Bangsgaard på Flickr Nicolai Bangsgaard på YouTube

      Lyt til WT Podcast på iTunes

      Share/Save/Bookmark

    Dag 500 – Den smukkeste jubilæumsgave

    Der var ingen hjælp at hente i hanegalet, men jeg vågnede lidt i 06 og var snart på stikkerne. Spændingen over dagen fortrænger den morgensult, der normalt altid griber mig, og som gør mig småvranten, hvis den ikke hurtigt bliver tilfredsstillet.

    Early morning in Cemoro Lawang...

    Early morning in Cemoro Lawang...

    Early morning in Cemoro Lawang...

    Sunrise over Cemoro Lawang...

    Solen er lige stået op over bjergene og stemningen og lyset er fantastisk i den kølige morgenluft. Jeg bobler af adrenalin og nu-er-det-nu-følelse. Jeg går op mod udsigtspunktet Pananjakan og møder på vejen igen cowboys og gamle fruer på vej i marken. Disen ligger stadig let henover landskabet. Det hele er virkelig fotogent. Ved udsigtspunktet i ca. 2500 højdemeter falder jeg i snak med et par belgiske fyre og en canadisk ditto, fine fyre, men det altoverskyggende er imidlertidig udsigten over hele calderaen med majestætiske, udslukte Batok, forrevne, superaktive Bromo (der spytter svovldampe op nonstop og har gjort det i årevis) i forgrunden og Javas højeste bjerg, Semeru-vulkanen på mere end 3600 m i baggrunden. Det er et syn for guder. Og for sultne WT-drenge.

    The volcanoes Batok, Bromo and Semeru (from front to back)...Fantastic!

    Smoking Semeru Volcano

    Batok Volcano

    Fog clad Cemoro Lawang...

    The volcanoes Batok, Bromo and Semeru (from front to back)...Fantastic!

    Semeru spytter om kap med Bromo og sender store mængder støvskyer og vulkansk indmad (jeg har glemt de korrekte termer fra geografitimerne pÃ¥ Middelfart Gymnasium) i luften hvert 15. minut. Inde over Cemoro Lawang ligger et udstrakt bomuldstæppe af morgenskyer og “falder ned” i krateret.

    Oh, this is the way I wanted, lyder min egen fortolkning af The Cranberries “Wanted” i en fastfrossen, indre rille dagen lang. Det er smukt. Det er fortryllende. Det er alt muligt andet.

    Sluger en hurtig gang nasi goreng tilbage i landsbyen og smutter så gennem indgangsporten til nationalparken, som omfatter hele området. Kontrollørerne ser mig ikke og jeg så naturligvis heller ikke dem. Fordi de gratis glæder er de største! Jeg går ned ad den stejle vej på indersiden af krateret til den plane sandørken, der ligger rundt om Batok og Bromo-vulkanerne, der rejser sig et par hundrede meter op fra kraterbunden.

    Knapt 300 trappetrin fører op til kanten af Bromo i 2392 højdemeter. Tres magnifique! Jeg tager en dejlig actiontur oppe på kraterkanten hele vejen rundt om vulkanen. Bromos mave syder og bobler og sender tilfredse Havana-skyer op til mig. Der er ingen sikkerhedsforanstaltninger her, og det er ikke helt uden spænding at gå oppe på den smalle, af og til løse, sti. Udsigterne er selvsagt fantastiske.

    Tilbage i landsbyen pakker jeg mine sager og giver mig til at vente på at minibussen tilbage mod Malang (via Probolinggo) bliver fyldt op. Klokken er kun middag, og det har været et meget komprimeret, fotografisk og oplevelsesmæssigt behagende lille døgn ved Bromo, så det føles fint at tage tilbage til storbyen og cyklen igen.

    Det har været en smuk, smuk måde at fejre WT-dag #500 på.

    Det kan selv ikke den drøje tur tilbage på ufattelige 7 timer trods kun ca. 140 km ikke rokke ved. De belgiske gutter Dominique og Gerben er et dejligt selskab på vejen og senere under aftenens gademåltider, og de logerer sig ligeledes ind på Hotel Tosari, Malang.

    La vie douce!

    On this day..

    Share

    6 Responses to “Dag 500 – Den smukkeste jubilæumsgave”

    1. Esben Says:

      Alt for fede billeder du får disket op med i dette historiske indslag (endnu ét).
      Jeg kan næste dufte cigaretternes sødelige røg i luften og den specielle stemning som Indonesien frembringer i mine minder.
      Det er vildt at tænke på at 500+ dage er gået og at du er et sted derude men på måde også er lige her, fagre nye verden, men det er da vildt når man tænker lidt over det.
      Stemning i Kolbiano familien er i top for tiden og der bliver set frem til vores eget lille eventyr og powershopping i Bangkok senere på måneden. Liva pigen vokser, og her er det ikke killingen Liva, men derimod pigen Liva der tænkes på. det ville sgu set lidt syret med hvis Ditte ammede en lille killing, nåh det var et lille sidespring herfra..
      Eventyr med paraplyklapvogn og bæresele, det er sgu en udfordring selv ikke Koga’en kan hamle op med!!!
      Alt det bedste går fra mig ud til dig i tankerne.
      Ha’ det godt min ven og husk at der altid er længere hjem nÃ¥r man kigger sig over skulderen.
      Ses & Hygge

      Ps Har du et estimat på hvornår du rammer Bali?

    2. Fjumse Says:

      Kære Esben-chef…

      Tusind tak for de dejlige ord. Skønt!

      Powershopping i BKK med paraplyklapvogn! Wow. Jeg kan næsten fornemme, at Kogaen bliver grøn af angst for at jeg selv skal gÃ¥ de veje en dag. Den bliver sÃ¥ ensom, sÃ¥ ensom. For den dag kommer jo…

      Jeg er pÃ¥ Bali nu. Har været her i ca. 10 dage – hvis altsÃ¥ en uge i Kuta, hvoraf jeg kvikt vurderet tror jeg klart husker godt det halve, tæller med! Er i Ubud i siddende stund. Lombok er næste skud.

      Nicolai (kigger altid fremad)

    3. Mlle Sara Says:

      What amazing and inspiring shots!
      The scenery is gorgeous.

      I am just trying to figure out what I will actually do for the year to come… Plans that will be changed of course! If I hear “don’t go to Africa” once more I think I will lose it. Someone is bound to get slaped. Anyways.. I can’t wait to put the backpack on.

      Hugs & thoughts, hehe
      Sara xx

      I loved the baby seaturtles! Lucky man!

    4. Fjumse Says:

      Hi Mlle Sara…

      Great to hear from you! As you know, you are always welcome here! 🙂 Thanks for the roses.

      Don´t listen to those people. “Africa” as a concept is a wildly exaggrerated – and unjustly so, I think – dangerous place that people who never went there often have the strongest and most fearful feelings about. It´s just people like you and me and all that jazz. As a very seasoned traveller yourself you know all that.

      I´ll be looking forward reading about your further travels, Sara.

      Hugs & thoughts (for you as well)

      Nicolai

      PS. I´d NEVER go to Africa….Alone!!! Forget about it!

    5. Mlle Sara Says:

      Nicolai, dear, to each their own; I’d NEVER go to the outback on a bike… by myself!!! With all them crocodiles! NooOO!

      I prefer to get exchanged for cattle, as it is much more convenient. I’d get a husband and all. I wouldn’t have to lie about my status. I do have the most excellent engagement pictures now and I really wouldn’t want to throw them out. The Aosta Valley makes for a gorgeous backdrop.

      I thought you wanted to go to Africa? Eventually, maybe with a nice tour group 😛 Cozy! By the way, how are you doing?

      beijos,
      Sara

    6. Fjumse Says:

      Hi Sara…

      The trouble with the cow exchange thing is to find out how many cows (or camels or whatever creature currency the folks are dealing with) your life’s worth. I like you, so I’d say quite a lot. But those Africans, you really never know about ’em, do you? 100 fine cattle specimen would be a good starting price – don’t go for less than 50!

      Glad you sorted out the wedding photos, though!

      BTW, I’m very fine. Didn’t I tell you. It’s always like that! You know that…

      See you out there, Mlle Sara…

      Beijos

    Leave a Reply

    It sounds like SK2 has recently been updated on this blog. But not fully configured. You MUST visit Spam Karma's admin page at least once before letting it filter your comments (chaos may ensue otherwise).