WORLDTRAVELLERS.DK

Jeg hører ofte den slags kommentarer fra folk, jeg tilfældigt møder på min vej, og som jeg fra vejgrøften giver en kort gennemgang af min cykelrejse jorden rundt.
Og, ja, det tror jeg, jeg gør. Men det drejer sig ikke om verden, og det drejer sig ikke om cyklen (Armstrong har ret!) og hvor mange kilometer, jeg cykler om dagen (selvom det tal af og til er kringlet forbundet til en følelse af velvære og bedrift for mig).

Det drejer sig om mig, om mit møde med verden, om en nomadisk cykelantropolog på en 4-årig odyssé gennem nogle af verdens kulturelle, geografiske og sociale scenerier. Cyklen er (bare) min måde at opleve verden på.

Det drejer sig om den nærmest latterlige glæde og mavetilfredse frihedsfølelse, jeg oplever ved at cykle gennem smukke landskaber og ved at møde nye mennesker. Det drejer sig om hver dag at tage ét skridt mod den store drøm (at cykle jorden rundt) og samtidigt fornemme, at dagen, at nuet rummer kimen til mine drømmenes vækster.

Det drejer sig om udfordringerne ved at cykle gennem barske og cykelfjendske terræner, og om besværlighederne (og glæderne!) ved at gøre det hele solo. Om at være væk fra alt det familiære og min hverdag i Danmark. Om at lære at finde tryghed i det ukendte, og om at leve komfortabelt uden for den vante comfort zone.

Det drejer sig om at leve billigt og føle sig rig. Om at leve semi-asketisk og nyde øjeblikke af luksus (varmt bad, medvind, blød madras, synet af sommerkjoler, humlens fjollede mirakler). Det drejer sig om prægtigheden og den indbyggede godhed i mennesket.

Om konfrontationen med verdens rigdom & fattigdom og med verdens (ofte mentalt indlejrede) usikkerheder. Det drejer sig om at tro (på hvad som helst, men vigtigst af alt sig selv) og om ikke at frygte (for virkeligheden er sjældent så slem, som folk går og tror).

Det drejer sig om åbenhed, om appetit (på livet og andet), om at lytte til naboen og følge sine instinkter og anvisningerne på den mentale radar. Og i det lys kan det jo være så forsvindende ligegyldigt, om jeg nu fik cyklet 100 eller 140 km i går…

More than 900 days through 27 countries! Wow, you must know a lot about the world!

I often hear people say things along these lines when I give them a quick roadside WT run down. And I think I do, but this is not about (telling about) the world and it’s not about the bike (Armstrong was right) and how many kilometres I do in a day (though on some days this is intricately connected to my sense of well-being and achievement as well).

WT is about me, it´s about me meeting the world, it´s about an anthropologist (for that I am) travelling through different cultural, social, and natural faces of the world and the bike (don´t tell her!) happens to be my mode of transportation.

It’s about the sometimes ridiculous happiness I feel from the exhilaration and freedom of cycling through beautiful landscapes and from the people I meet. It’s about getting one step closer to your dream every day and at the same time knowing/feeling that this (this WT life) is exactly what my dreams are made of.

It’s about the hardships of cycling through the most barren and inhospitable terrains and about the difficulties (and joys) of doing it all on my own. About being away from everything familiar, about being away from all that used to constitute my frame of reference, my everyday life in Denmark, and what I used to consider normalcy.

And it’s about everything in between. It’s about getting familiar with the unknown, and finding the exotic in the realm of familiarity, it’s about learning to find comfort in spheres way beyond your comfort zones.

It’s about living cheap and feeling rich, it’s about roughing it and enjoying moments of luxury (hot shower, tailwind, soft bed, female smiles, the foolish wonders of beer).

It’s about the grandness and inherent goodness of the human race, about accepting the inequalities and (mostly mentally manifested) insecurities of the world, it’s about believing (in whatever, but most importantly yourself) and not being afraid (real life is rarely as bad as people make you think). It’s about listening to your fellow creatures and following your instincts.